OS

Vi er to unge, hadske ildsjæle som driver denne fremragende blog. Bloggen vil handle om vores had til ting som kan forekomme i hverdag og til fest! Intet er helligt. Alt fra nazister til hippier til boomblasters. Ingen kan føle sig i sikkerhed, når det er i hatepaakloppen

tirsdag den 1. november 2011

Lou Reed + Metallica

Dette indlæg er dedikeret til årets absolut værste albumudgivelse. Den er dedikeret til Lou Reed + Metallica, som er gået sammen som "supergruppe" (hvordan kan noget være super, når begge parter er det værste lort?) og har kaldt sig Loutallica - opfindsomt? Tror jeg nok.
Hele herligheden på sølle 90 minutter består af en messende Lou Reed, som ca. rammer én tone ud af samtlige kendte toner i den vestlige verden! Allerede der glipper det for dem, det er flot Lou Reed. Du ødelagde lige Metallicas gode musik.. Nå nej, jeg havde helt glemt, at James Hetfield og hans kumpaner lyder som de plejer. Nemlig pisse dårligt! James Hetfield synes han skal råbe sig igennem albummet, samtidig med, at Lou Reed messer sig igennem med en hæs stemme, som for længst skulle have været gået på pension.

Albummets absolut lavpunkt er "The View". James Hetfield er åbenbart - her på sine gamle dage - blevet lavet om til et bord!! Det sidste minut af sangen går han fuldstændig nuts, og prøver at tale os til fornuft "I AM THE TABLE!!! THE TABLE!!!!" Ikke blot "a table" men "THE table". James Hetfield, du er fandme ikke mit bord, hvis du var mit bord, så var du for  længst blevet smidt i brændeovnen, sammen med sidste uges udgave af Kristeligt Dagblad, farvel til dig, grimme Bord!

".. men der er jo en dansker med på albummet!!!" Ja.. Godt set. Lars Ulrich er en afdanket parodi på en trommeslager. Han åbenbart sidder ovenpå sine bækkener og tæsker løs på dem, KON-FUCKING-STANT! Hvad er meningen? Hvornår har en hi-hat været en fjende? Aldrig! Stop med at rør de bækkener, ellers jeg skærer din krop i små dele og laver endnu et bord ud af dig! Så kan dig og din makker Mr. Hetfield stå og se grimme ud sammen.
Fuck jer, Loutallica, grimme borde!

3 kommentarer:

  1. "Efter at have læst teksthæftet til pladen, vil jeg blot informere alle som har grinet af Hetfields "I am the table" om, at han retteligt synger "I am the tablet". Så fik vi det på plads."

    (Hæhæhæhæhæhæhæ)

    SvarSlet
  2. Lyt fra 4:03 i sangen og du vil høre ordet "Table". Ses.

    SvarSlet
  3. Vil pointere, at uanset om der står "tablet" i bookletten til pladen eller ej, så fremgår det tydeligt af selve indspilningen af sangen, at han siger "table". Hvis ikke, det er det, han synger, så har James Hetfield en hidtil ukendt, idiotisk måde at udtale ord på. Han er grim og dum.

    SvarSlet