Tanken om skole

Det er simpelthen en af de oftest forekommende, triste følelser i ens hverdag. Der findes to dage i ugen hvor du, hvis du er heldig selvfølgelig, glemmer alt om, at du fem dage om ugen står tidligt op for at besøge den lokale helvedesinstitution - bedre kendt som skolen, gymnasiet, universitetet eller hvor I nu går, kære haters.
Hvis I kan lide at gå i skole, så lyver I. For det passer ikke. Ingen kan lide det.

Er det måske fedt at bruge tid hver dag på at forberede sig til mega ligegyldige lektioner? Neeeeeeej. Gu fanden er det ej, røvhuller. Jeg gider ikke læse i det ene kompendium efter det andet for at snakke om ligegyldige, lommefilosofiske ting (JA RELIGIONSLÆRER, DU ER EN NAR!) eller tolke på et digt, en eller anden sort mand skrev for over hundrede år siden. Vi har læst det hundrede gange før, fru Lærer. I gør mig triste langt inde i hjertet, når jeg skal finde mig i den konstante repetition, som jeg konstance bliver udsat for.

Her er en video, der udtrykker vores følelser lige nu:

Glæder mig ubeskriveligt til historieprøve i morgen. Nå nej.